M+A SME er næste fase i vores udvikling

Et samlet brand

Foruden Virksomhedsbørsen har vi ButiksBørsen, Lederbørsen og firmahandel.dk, som vi formidler og udvikler små og mellemstore virksomheder igennem. Som led i vores eget ejerskifte har vi besluttet at gøre op med disse adskilte virksomheder, fordi det forhindrer os i at udnytte synergien imellem disse optimalt. Derfor introducerer vi nu M+A SME.

M+A er det samlede, overordnede brand for Virksomhedsbørsen, ButiksBørsen, Lederbørsen og firmahandel.dk. Med M+A er vi i stand til at drage fordel af kvaliteterne i alle virksomhederne, når vi skal løse din opgave.


M+A SME erstatter ikke de gamle virksomhedsnavne

Selvom M+A fungerer som den overordnede paraply for de fire virksomheder, betyder det ikke, at Virksomhedsbørsen, ButiksBørsen, Lederbørsen og firmahandel.dk forsvinder.

De fire virksomheder vil stadig danne grundlaget for den service, som du får i et samarbejde med os. Men nu er de samlet i et brand, så synergien mellem disse bliver udnyttet optimalt, hvilket resulterer i den bedste håndtering af din opgave.

M+A SME samler Virksomhedsbørsen, ButiksBørsen, Lederbørsen og firmahandel.dk

Hvad står M+A SME for?

M+A står for ’Mergers & Acquisitions’, hvilket oversat til dansk betyder fusion og opkøb, mens SME er den engelske forkortelse for små og mellemstore virksomheder.


Et resultat af udvikling og udenlandske aktiviteter

Når vi vælger, at det samlende brand skal være engelsk og ikke dansk, skyldes det den udvikling, som vi er midt i og arbejder os hen imod. Udenlandske aktiviteter.

Aktiviteterne i og samarbejdet med Polen og Sverige er blot første del af den ekspansion, som vi vil gennemføre uden for landets grænser. Målet er at kunne løse dine opgaver i EU-lande såvel som i ikke EU-lande. Vores ekspansion uden for de danske grænser vil dermed betyde, at når du vil udvide dine udenlandske aktiviteter, har vi det nødvendige netværk i og forståelse for kulturen i landet til at skabe optimale betingelser for, at din virksomheds ekspansion bliver succesfuld.

Som led i udviklingen har vi desuden udviklet brandet FIAG, der er gratis, indledende sparring til dig i forbindelse med salg, køb og udvikling af virksomhed. FIAG er en dialog med dig omkring den proces, du gerne vil i gang med, og det udgangspunkt du har for det kommende forløb.

Målet med den gratis, indledende sparring er at give dig den viden, som du har behov for i den indledende del af forløbet, og dermed de bedste forudsætninger for at opnå succes med salget, købet eller udviklingen af virksomheden – både i ind- og udland.