Karriere hos M+A SME

Image

Er du vores nye medarbejder?

Hvis du vil gøre karriere hos M+A SME, stiller det høje krav til dine evner og kompetencer. Det skyldes, at vi løser opgaver for ejerledere og virksomhedsejere, hvis virksomhed ofte udgør deres livsværk. Vi hverken kan eller vil ”tillade” os at lade nogen øve sig på vores kunder.

Derfor søger vi dygtige og kompetente erhvervsfolk med stor erfaring og gode resultater inden for ledelse, operationel drift og forretningsudvikling. Job hos os kræver et højt ekspertiseniveau, og samtidig skal man kunne fremvise en stærk track-record for at gøre karriere hos M+A SME.

Vi arbejder selvfølgelig med formidling af salg og køb af virksomheder, men vi løser i stigende grad også opgaver inden for virksomhedsudvikling og kapitalfremskaffelse, eksempelvis udarbejdelse af en exit-strategi, der korresponderer med den overordnede forretningsstrategi.

Vi er i vækst og har stor travlhed, og derfor søger vi for øjeblikket nye kollegaer og partnere.

Det kræver ekspertise og erfaring at gøre karriere hos M+A SME

Hvad kræver det at blive en del af M+A?

Vi stiller høje krav til vores virksomhedsmæglere og -konsulenter. Vi tager gerne praktikanter og management-trainees ombord og deler ud af vores erfaring, men disse vil altid arbejde sammen med en erfaren person. Ligeledes vil der også altid være krav om operationel erfaring fra ledelse og forretningsudvikling i praksis.

Altså ikke noget med, at man gennem en konsulent- eller rådgiverfunktion har arbejdet med kunder, der beskæftiger sig med disse fag- og forretningsområder. Det er ikke godt nok. Man skal selv have den nødvendige hands-on erfaring. Det er vores kunders garanti for relevant og brugbar sparring og support.

Lige nu søger vi:

  • Virksomhedsmæglere – hele landet.
  • Forretningsudviklere – hele landet.
  • Interim virksomhedsledere – hele landet.
  • Go2Market specialister – hele landet.

Kontakt Frank Jensen på mail fje@virksomhedsborsen.dk eller mobil +45 24 42 79 16 for yderligere information.


Ny medarbejder eller forretningspartner - få mere information

Hvis du ønsker at få mere og uddybende information om det, vi tilbyder, og de forventninger vi har til nye medarbejdere og forretningspartnere, er du mere end velkommen til at kontakte Frank Jensen på fje@virksomhedsborsen.dk eller mobil +45 24 42 79 16.