Virksomhedsudvikling, der skaber forandring og reel værdi

Virksomhedsbørsen skaber virksomhedsudvikling med stor værdi

Skal vi udvikle din virksomhed?

Baggrunden for at igangsætte en decideret virksomhedsudvikling i et samarbejde med os kan skyldes flere årsager. En salgsmodning kan have resulteret i et eller flere indsatsområder, som kræver decideret virksomhedsudvikling. Du kan have en målsætning om, at virksomheden skal vækste så optimalt som muligt, og derfor ønsker du overblik over virksomhedens udviklingsområder samt professionel hjælp til at rette op på disse. En tredje mulighed er, at du ønsker at starte en virksomhed op helt fra bunden og derfor har brug for hjælp og sparring i forbindelse med etableringen, seeding og udviklingen af virksomheden og de tilhørende strategier.

Der er sikkert endnu flere grunde til at udvikle en virksomhed, så den har de bedste forudsætninger for at vækste og indfri markedets krav og efterspørgsel. Ud fra en kommerciel tilgang udarbejder vi alle typer af virksomhedsstrategier – kortsigtende såvel som langsigtede – og vi er i stand til at skabe virksomhedsudvikling i enhver organisation.

Når vi skal udvikle en virksomhed er udgangspunktet for vores fremgangsmåde altid den samme, men alt arbejdet er baseret på virksomhedens individuelle behov. Grundlæggende er en dybdegående analyse af hele virksomheden og alle forhold med relation til denne, herunder virksomhedens historik, den aktuelle markedsposition, virksomhedens produkter og/eller services samt selve virksomhedsstrukturen. Tilgangen til hvert aspekt beskrives yderligere her på vores hjemmeside i afsnittet om virksomhedsudvikling.

På baggrund af analysen udarbejder vi i samråd med dig en veldefineret og klar virksomhedsstrategi, som vi vil være en del af under hele implementeringsprocessen, i det omfang det er relevant. På den måde sikrer vi optimale betingelser for, at virksomhedsudviklingen bliver implementeret og medfører værdi for virksomheden.

Som nævnt arbejder vi også med langsigtede strategier. Exit-strategien er den mest langsigtede af disse og har fokus på dagen, hvor virksomheden skal overdrages til en ny ejer. Denne dag – og dermed dagen for exit-strategiens højaktualitet – kan være mange år ud i fremtiden, men alligevel må strategien ikke undervurderes. Hvorfor strategien er vigtig for virksomhedens fremtid, og hvorfor du bør arbejde med den allerede i begyndelsen af dit ejerlederskab, vender vi tilbage til.

Virksomhedsudvikling vil i nogle tilfælde kræve, at der tilføres yderligere kapital eller nye ressourcer for at opnå den udvikling, du ønsker. Er det tilfældet har vi et bredt netværk, hvorfra vi kan indhente en stærk investor eller rekruttere den leder eller specialist, der er afgørende for virksomhedens udvikling.

Har du lyst til at høre mere om, hvordan vi kan udvikle din virksomhed sammen med dig, så du opnår de bedste forudsætninger for, at virksomhedsudviklingen skaber reel værdi og positive resultater, så kontakt osDu kan også skabe et her-og-nu overblik ved at aktivere FIAG som en del af processen. FIAG er vores gratis, indledende sparring til dig i forbindelse med udvikling af virksomhed.

Har du behov for en dybere forståelse for den tilgang, vi har til virksomhedsudvikling, inden du vælger at inddrage os i arbejdet med din virksomhed, så udgør nedenstående den grundlæggende uddybning, som du har brug

Virksomhedsudvikling er baseret på en dybdegående analyse af alle kommercielle forhold i virksomheden

Virksomhedsudvikling begynder med en dybdegående analyse

Som nævnt foretager vi altid en analyse af den enkelte virksomhed i forbindelse med, at vi skal udvikle den. Det gør vi, fordi vi på den måde har de mest optimale forudsætninger for at forstå, hvordan virksomheden har udviklet sig over tid, og hvordan vi bedst muligt kan udvikle den fremadrettet. Den aktuelle markedsposition, konkurrencesituationen på markedet, produkter/services samt virksomhedsstrukturen er blandt analysens fokuspunkter.

Den historiske udvikling baserer vi altid på virksomhedens interne regnskaber fra minimum de seneste tre år. Det er vigtigt, at regnskaberne er normaliserede, da vi ellers ikke får det nødvendige, realistiske og brugbare perspektiv på virksomhedens udvikling og stabilitet de seneste år.

Afgørende er desuden at få forståelse for det marked, som virksomheden konkurrerer på. Derfor sætter vi os altid grundigt ind i den aktuelle branche ved at undersøge, om det er et marked, som vækster, har udvist stabilitet i en årrække eller har haft sin storhedstid, ligesom vi skaber klarhed over eventuelle og potentielle konkurrenter og den måde, de agerer på. På baggrund heraf vurderer vi, hvilke tiltag der skal fokuseres på i virksomhedsudviklingen, eksempelvis optimering af produktiviteten eller rekruttering af en leder og/eller specialist.

I direkte sammenhæng med ovenstående undersøger vi virksomhedens aktuelle produktsortiment og dets udvikling gennem årene. Ethvert produkt lever i en livscyklus, og på et tidspunkt vil efterspørgslen toppe for derefter at stagnere eller falde. Denne livscyklus er væsentlig at beskæftige sig med for konstant at være på forkant med lanceringen af et nyt top-produkt, når det foregående har været på sit højeste.

Med et indgående kendskab til markedet og produkterne såvel som deres livscyklus udvikler vi strategier, som optimerer virksomheden i forhold til eksempelvis kundesegmenter samt kontrakter med kunder og/eller leverandører.

Image

Virksomhedsudvikling relaterer ikke kun til markedsposition og produkter, men kan ligeså vel være rettet mod interne forhold i virksomheden. Som følge af en salgsmodning kan et indsatsområde være, at organisationens opbygning ikke tillader, at en ny ejer overtager den. I en sådan problemstilling vil vi arbejde med virksomhedsudvikling, der skaber en bæredygtig organisation som følge af videndeling, ansvarsfordeling og eventuelt rekruttering af en eller flere ledere eller specialister.

Det er vigtigt at understrege, at enhver virksomhed er individuel, og derfor udvikler vi altid organisationer på baggrund af virksomhedens aktuelle udgangspunkt og situation.

Udvikl virksomheden og øg dens værdi

Der kan være flere årsager til, at en virksomhed skal gennemgå en udvikling. I nogle tilfælde vil det skyldes, at muligheden for at gennemføre et hurtigt salg af virksomhed vil optimeres som følge af en virksomhedsudvikling.

En udvikling af en virksomhed vil være en ekstra, økonomisk udgift på det aktuelle tidspunkt, men med henblik på et salg vil denne udgift udligne sig eller resultere i et overskud, fordi udviklingen af virksomheden afspejler sig i værdiansættelsen.

Hensigten med virksomhedsudvikling er dermed at sikre de bedste forudsætninger for et effektivt salg af virksomheden, som samtidig resulterer i et optimalt økonomisk udbytte til dig. Dermed bliver udgiften en fordelagtig investering.


Virksomhedsudvikling og etablering af virksomhed

Etablering af virksomhed fra bunden

En eksisterende markedsposition er ikke afgørende for, at vi kan arbejde med virksomhedsudvikling i en organisation. Vi etablerer og udvikler også virksomheder fra bunden af.

Når en virksomhed skal etableres kan det afhængigt af den kommende virksomheds økonomiske udgangspunkt være nødvendigt i seeding fasen at finde en eller flere investorer for enten at kunne etablere virksomheden eller udvikle den efterfølgende. I vores store netværk af investorer udvælger vi den investor, som egner sig bedst til den pågældende virksomhed i forhold til engagement, interesse, forventning og kompetencer. Dermed skaber vi det økonomiske grundlag for etableringen af virksomheden eller videreudviklingen af den eksisterende virksomhed.

Stiftelsen af en virksomhed kræver ligeledes en selskabsstruktur. I forbindelse med etableringen af selskabsstrukturen udvikler og beskriver vi virksomhedens strategi- og forretningsplan samt business plan, som tilsammen skal danne grundlaget for etableringen af virksomheden.

Med grundlæggelsen af virksomheden er det afgørende for udviklingen fremadrettet, at der indsættes en kompetent direktion og bestyrelse samt de rette forudsætninger i form af relevant specialistviden og erfaring. I rekrutteringen af den rette direktion, bestyrelse og specialister er udgangspunktet altid vores brede netværk, som gør os i stand til at finde ledere og medarbejdere til alle typer af brancher.

Image

Direkte involvering i implementeringsprocessen

Selvom det er indlysende, skaber en virksomhedsstrategi først decideret virksomhedsudvikling og dermed værdi, når den er implementeret i virksomheden og er en naturlig del af et operationelt eksekveringsgrundlag. I en hektisk hverdag, hvor selve driften af virksomheden tager langt størstedelen af tiden, kan det være mere eller mindre problematisk at sikre, at de udviklede strategier implementeres og skaber værdi i organisationen.

Derfor har vi besluttet, at når vi skal udvikle en virksomhed, stopper vores samarbejde ikke, når en given virksomhedsstrategi er udarbejdet. Derimod vil vi være en del af implementeringsprocessen i det omfang, der er et behov, og det er relevant for at eksekvere strategierne og opnå fuldt udbytte af arbejdet. Det gælder både eksisterende virksomheder, og virksomheder som vi hjælper med at etablere.

Virksomhedsudvikling med direkte involvering i implementeringsprocessen

Exit-strategien er en vigtig del af virksomhedsudvikling

Byg exit-strategien ind i virksomhedsudviklingen helt fra begyndelsen

Indledningsvist lovede vi at vende tilbage til, hvorfor en exit-strategi er vigtig i forhold til virksomheden. Også selvom virksomheden er nyetableret, og et exit ikke på nogen måde forventes at være aktuelt inden for de næste mange år.

Exit-strategien skal forberede og positionere virksomheden til den dag, hvor en ny ejer skal overtage ansvaret for den daglige drift og udvikling. Tidsperspektivet på den overgang kan variere som følge af flere årsager. Som ejerleder kan du have et ønske om at bruge mere tid på interesser uden relation til virksomheden, ligesom du kan vælge at gå på pension. Du kan også have en målsætning om, at når virksomheden omsætter for x antal kroner, vil du sælge den for at opnå et godt, økonomisk udbytte. Uanset hvad der ligger til grund for at overdrage virksomheden til en ny ejer, kræver det forberedelse, og de forberedelser kan du med fordel påbegynde tidligt i dit ejerlederskab. Samtidig skaber du de bedste forudsætninger for ikke at skulle gennemgå en salgsmodning og/eller virksomhedsudvikling den dag, virksomheden skal sælges.

Indholdet i exit-strategien indebærer blandt andet udviklingen af en bæredygtig organisation, fordi en sådan er væsentlig den dag, en ny ejer skal overtage ansvaret i virksomheden. Ligeledes kan exit-strategien omfatte potentielle købere til virksomheden samt de forhold, som skal optimeres i virksomheden, så den er attraktiv overfor disse.

Udviklingen af en exit-strategi kan med fordel ske samtidig med etableringen af virksomheden, da strategien ikke er statisk, men kan og bør løbende arbejdes med og videreudvikles.

Image

Tag skridtet til næste niveau i dag

Har din virksomhed brug for inputs eller hjælp til den virksomhedsudvikling, som skal positionere virksomheden stærkere på markedet eller til et salg, så kontakt os. Vi har stor erfaring inden for virksomhedsudvikling, og vi har adgang til det brede netværk, som i mange tilfælde er nødvendigt for at tiltrække de rette investorer og specialister, der kan have afgørende betydning for udviklingen af virksomheden.

Kan vi hjælpe dig?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt vi er i stand til at skabe værdifuld virksomhedsudvikling i din organisation, kan du igangsætte FIAG, der er vores gratis, indledende sparring til dig i forbindelse med udvikling af virksomhed.