SALG AF VIRKSOMHED

ER DU KLAR TIL AT SÆLGE DIN VIRKSOMHED?

At sælge sin virksomhed er en stor beslutning. Derfor er det afgørende, at man kommer godt fra start og bliver guidet af professionelle virksomhedsmæglere igennem hele processen. Med vores mangeårige erfaring og strukturerede tilgang til virksomhedsformidling ved vi, hvordan man kommer i mål med et succesfuldt salg.

I de følgende afsnit, har vi beskrevet en række af de områder, du skal forholde dig til, inden du starter en salgsproces. En grundig forberedelse sikrer virksomhedens værdi og skaber grundlaget for et effektivt formidlingsforløb.


    FORBERED DIT EXIT FRA BEGYNDELSEN

    For virksomhedsejere er det ikke den sidste dag, der fylder mest, når de indtager positionen som ejerleder. Alligevel er det vigtigt at arbejde målrettet med en udviklings- og exit-strategi fra begyndelsen, da det kan skabe forudsætningerne for det størst mulige udbytte ved et salg.

    En exit-strategi repræsenterer ejerlederens ønsker og forventninger til udbyttet ved et salg, mens forretnings- og udviklingsstrategien omfatter målene, som virksomheden skal opnå over en kortere og længere periode.

    En klar plan for virksomhedens vækst og udvikling øger dens værdi frem mod et salg og understøtter dermed et succesfuldt exit.

    Hvis du allerede nu har spørgsmål til forløbet, er du velkommen til at udfylde kontaktformularen,
    så kontakter vi dig hurtigst muligt.


    VURDER SELSKABSSTRUKTUREN

    Når man overvejer at sælge sin virksomhed, er det vigtigt at gennemgå sin selskabsstruktur og vurdere, om den kan skabe udfordringer i forbindelse med et salg. Hvis man driver en personligt ejet virksomhed eller et selskab uden holdingselskab, bør man f.eks. vurdere skatteforholdene.

    En korrekt selskabsstruktur forenkler overdragelsen og begrænser købers omkostninger, mens man som sælger opnår det bedst mulige afkast. Derudover spiller selskabsstrukturen også en rolle, hvis man ønsker at geninvestere sine penge efter salget.

    Vi anbefaler derfor, at man i samarbejde med sine rådgivere tager stilling til den selskabsstruktur, virksomheden drives i, så undgår man unødvendige udfordringer, når virksomheden skal sælges.


    SKAB EN BÆREDYGTIG ORGANISATION

    Virksomhedens organisationen er afgørende for potentielle købere og dermed for virksomhedens værdi. Det er derfor vigtigt at sikre, at virksomheden kan fortsætte på samme niveau efter et salg. Som ejerleder kan du påvirke virksomhedens fremtidige succes ved at etablere en bæredygtig organisation.

    Hvis virksomheden er af en vis størrelse, kan det være hensigtsmæssigt at etablere en ledelsesstruktur med overført ledelsesansvar. I mindre virksomheder kan man uddelegere ansvarsområder til udvalgte medarbejdere. Dette bidrager til at opbygge en engageret, handlekraftig og kompetent organisation, som kan sikre virksomhedens drift uafhængigt af ejerlederen.

    Det er en god idé at have en plan for, hvordan man kan fastholde vigtige medarbejdere efter et salg. For at fastholde nøglemedarbejdere kan man f.eks. tilbyde en stay-on bonus, der udbetales over en periode og er afhængig af medarbejderens fortsatte ansættelse. 

    En bæredygtig organisation, gør ganske enkelt virksomheden mere attraktiv for potentielle købere.


    DOKUMENTATION AF JURIDISKE, ØKONOMISKE OG KOMMERCIELLE FORHOLD

    Dokumentation af de vigtigste forretningsområder og -processer er afgørende for at gøre din virksomhed mere attraktiv for potentielle købere. Dette betyder at juridiske, økonomiske og kommercielle forhold, der er afgørende for virksomhedens drift er beskrevet og kan dokumenteres, således køberen kan få et solidt indblik i din virksomhed.

    Dokumentation og evt. opdatering af juridiske dokumenter som f.eks. kunde- og leverandøraftaler, ansættelseskontrakter m.v., også kaldet salgsmodning kan du læse mere om her.

    Den økonomiske dokumentation indebærer, at alle regnskabstekniske forhold og profitcentre skal være opdateret med aktuelle tal.

    Virksomhedens kommercielle forhold skal ligeledes være dokumenteret og kunne fremvises til en køber, så køberen kan få et godt indblik i grundlaget og forudsætningerne for virksomhedens drift.

    Endeligt er det vigtigt at engagere sig med rådgivere, der har erfaring med køb og salg af virksomheder.

    NDA (Non disclosure agreement)

    Samtlige købere i den interne database har underskrevet en NDA - hemmeligholdesesaftale, før de får tilsendt materiale om en virksomhed. I denne forpligter de til ikke at videregive eller dele oplysninger om de virksomheder, de modtager information om. På baggrund af NDA'en valideres køberen i henhold til den aktuelle virksomhed, således man sikrer, at information ikke bliver delt unødvendigt.


    HAR VIRKSOMHEDEN POTENTIALE OG KAN DET REALISERES?

    Værdien af en virksomhed ved et salg afhænger ikke kun af de aktuelle resultater, men også af potentialet. 

    Det er derfor vigtigt at vurdere, om virksomheden har muligheder for at ekspandere, udvide sit produktsortiment eller styrke sin markedsposition?

    Rummer virksomheden et potentiale, skal det tydeliggøres, om potentialet kan realiseres med det eksisterende set-up og dermed have betydning for værdien eller, hvad det i givet fald vil kræve at indfri potentialet.

    Det er således ikke nok at potentialet er til stede, der skal være klarhed over forudsætningerne til at indfri det.


    SALG AF VIRKSOMHED – PROCESSENS FASER

    Hos os starter salgsprocessen med en uforpligtende afklarende dialog. Dernæst igangsættes udarbejdelsen af en værdiansættelse. Værdiansættelsen udarbejdes altid på et veldokumenteret grundlag, baseret på den historiske udvikling, de vigtige faktorer, samt virksomhedens potentiale. De vigtige faktorer omfatter blandt andet kunde- og leverandørforhold, produktionsapparatet og organisationsstrukturen, som er beskrevet yderligere under værdiansættelsen af virksomheden.

    Når værdiansættelsen er færdiggjort, indgås der en mandataftale, der fastholder rammerne for det følgende formidlingsarbejde, hvorefter processen med udarbejdelse af salgsmateriale og afsøgning af markedet for relevante købere igangsættes.

    Nedenstående figur skitserer de overordnede faser i salgsprocessen.

    Image

    VÆLG DE RIGTIGE RÅDGIVERE

    Betydningen af dygtige rådgivere må aldrig undervurderes, da det optimerer værdien af virksomheden på både kort og lang sigt.

    Vores anbefaling er altid, at man allierer sig med en advokat med kommerciel forståelse til at udarbejde kontrakter og alle øvrige juridiske dokumenter. En god advokat med en kommerciel tilgang understøtter virksomhedens drift og udvikling og medvirker til en god forhandlings- og due diligence proces.

    Dokumentationen af virksomheden er vigtig for virksomhedens værdi, og der må aldrig opstå tvivl om virksomhedens tal. Når man står i en formidlingsproces, skaber det ro at kunne fremvise en revisorpåtegning fra en registreret eller autoriseret revisor, og det understøtter ligeledes forhandlings- og due diligence processen.


    HAR DU SPØRGSMÅL TIL SALGSPROCESSEN?

    Alle salgsprocesser er individuelle. Går du med overvejelser om salg af din virksomhed, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende dialog på 70 20 04 16info@m-plus-a.com eller tryk på knappen nedenunder og kontakt os.

    Kontakt os