Landets førende og absolut største professionelle virksomhedsmægler i SMV-segmentet – din garanti for en seriøs formidlingsproces siden 1997.

Vemb Slagterforretning – formidlet af M+A Group A/S

Dato: 07/15/2008

Astrid Vesterager og Henning Rasmussen har i flere år arbejdet på at sælge den kendte slagter og diner transportable som led i et generationsskifte. ButiksBørsen fik overdraget sagen ultimo 2007.

I løbet af foråret 2008 har der været flere interesserede køberemner til forretningen, der er beliggende i eget domicil i den vestjyske stationsby Vemb. Vemb Slagterforretning, der trods navnet i dag er en anerkendt diner transportable, servicerer et stort geografisk område med alt fra festmiddage til daglige måltider til ældre og enlige. Blandt forretningens kunder hører både private og erhvervskunder.

Vemb Slagterforretning er en lukrativ forretning, der blev solgt til et konsortium fra Holstebro, bestående af 4 personer. Købergruppen er beståede af 2 investorer samt 2 personer, der skal indgå i den daglige drift. Herudover har de nye købere indgået aftale med den ene af de to tidligere indehavere om et ansættelsesforhold, ligesom de overtager en tidligere ansat.

De nye ejere vil køre forretningen videre som hidtil, men håber på at kunne udvide sortimentet, men at åbne forretningen også som slagterforretning.