Ugens emneprofil: Innovativt udviklingsprojekt med et enormt ekspansionspotentiale

Maskinen I-Grind neddeler og omdanner biomasse som halm, korn og roer, så det kan bruges til afbrænding i biogasanlæg. I dag produceres maskinerne i USA, men produktionen skal nu flyttes til Danmark for bedre at kunne understøtte den planlagte vækst og udvikling af I-Grind.

Med hele verden som et potentielt markedsområde for I-Grind – med særlig stor efterspørgsel fra landbrugssektoren og det hastigt voksende marked for biobrændsel – skal der skabes en mere fleksibel produktion med en langt større kapacitet, der kan møde den stigende efterspørgsel såvel som kundernes krav om hurtig levering.

Derfor søger I-Grind en investor, der eventuelt også kan indgå i virksomhedens daglige ledelse og forretningsudvikling med etableringen af en produktion i Danmark, hvorfra man kan sælge og udvikle den eftertragtede maskine til i første omgang det europæiske marked, hvor efterspørgslen er markant.

Søger man en attraktiv investeringsmulighed, behøver man dog ikke at deltage i den daglige drift for at investere. Man kan også ”blot” vælge at investere i selskabet for at blive en del af et interessant projekt med et meget stort potentiale.

Den nærmeste konkurrent til I-Grind er en maskine fra en amerikansk producent. Trods lighedspunkter er forskellen på den danske og den amerikanske model stor, idet den danske maskine er udarbejdet langt mere hensigtsmæssig og er udstyret med en række features, der gør den markant mere fleksibel, mobil og lettere at operere og vedligeholde.

Med den tiltagende politiske opmærksomhed omkring CO2-neutral energi og et stort aftagermarked rummer I-Grind et enormt udviklings- og ekspansionspotentiale, der er klar til at blive indløst. Vil du høre mere om det særdeles interessante bio-projekt, kontakt virksomhedsmægler Peter Hald på telefon 26 11 07 97 eller på mail peh@virksomhedsborsen.dk.

Yderligere information om dine muligheder som investor finder du her.

LÆS OGSÅ: Ugens emneprofil: Fra forureningskilde til raffinerede olier

Salg, køb eller udvikling af virksomhed, kom godt i gang med FIAG