Kom godt i gang med en vellykket proces – helt gratis

Det skal ikke koste noget at begynde et forløb med salg, køb eller udvikling af virksomhed. Det er den klare overbevisning hos Virksomhedsbørsen as, som derfor har udviklet FIAG.

Hvor skal du begynde, og hvor er det målet at ende, når du overvejer at sælge eller købe virksomhed, fremskaffe kapital eller tage en partner ind i virksomheden?

Afgørende for en vellykket proces er at tilegne sig forståelsen for det samlede forløb, så du kan bevare fokusset og overblikket og dermed sikre, at processen begyndes og gennemføres på den rigtige måde – med direkte sigte på at opnå de mål du har sat for dig selv og dit projekt.

Dårlig rådgivning og mangel på overblik og indsigt resulterer i et helt forkert fokus og er den oplagte vej til en utilsigtet fakturafælde. Manglende viden om, hvilke faser de enkelte rådgivere skal inddrages i, og hvilke tilgange og løsninger der for enhver pris skal undgås og hvorfor, kan blive dyrt. Og du risikerer, at du ikke når i mål til tiden – hvis du overhovedet når i mål.

Hos Virksomhedsbørsen as ønsker man, at du får den nødvendige indsigt i hele processen, så du har optimale forudsætninger for at gennemføre et vellykket forløb. Derfor tilbyder de FIAG, der er gratis, indledende sparring til ejerledere i forbindelse med salg, køb og udvikling af virksomhed.

Hvor skal du begynde?

”Hvad kan jeg få for min virksomhed?” og ”hvor lang tid vil det tage at sælge min virksomhed?” er blandt de hyppigst stillede spørgsmål forud for en salgsproces. Men reelt set er det slet ikke der, man skal begynde. Omdrejningspunktet skal derimod være, hvorvidt du ud fra et forretningsmæssigt og personligt perspektiv er klar til at sælge din virksomhed.

Derfor bør du ikke begynde med at få udarbejdet en online værdiansættelse, der er baseret på offentligt tilgængelige regnskaber fra www.cvr.dk eller andre overordnede nøgletal. En sådan værdiansættelse tager nemlig ikke højde for ubekendte faktorer og den kommercielle forståelse, der er nødvendig for at udarbejde en realistisk og brugbar værdiansættelse. I værste tilfælde kan den ødelægge dine forudsætninger for at sælge virksomheden. I bedste fald er den ”blot” iøjnefaldende misvisende.

Aktiver FIAG tidligt i processen

Med FIAG sikrer du, at du får den rette tilgang til det kommende forløb, så du ved, hvor du skal begynde, hvor du skal ende, og hvordan du når målet.

Som ”gratis, indledende sparring” antyder, er det optimalt at gøre FIAG til en del af forløbet fra begyndelsen. Har du allerede igangsat arbejdet, men mangler du overblikket, er det ikke for sent at aktivere FIAG. Den gratis, indledende sparring tager nemlig altid afsæt i den fase, du er i, og guider dig videre derfra.

I et tilfælde kan det indebære en opfordring til at gå i dialog med en af de øvrige rådgivere, mens næste skridt i en anden sammenhæng vil være et samarbejde med Virksomhedsbørsen as. Det afhænger altid af hvor langt du er i forløbet, og hvilke overvejelser du har gjort dig.

LÆS MEGET MERE OM, HVORDAN FIAG FUNGERER HER